Knuthenborg Safaripark efter lukketid


Kom med på en spændende staldtur om aftenen og oplev de vilde dyr på tæt hold i Knuthenborg Safaripark.

 

Tag med på en guidet staldtur og oplev en del af Knuthenborg, der ikke er tilgængelig for parkens daglige gæster. 

Kom med rundt i staldene efter de er blevet lukket ind om aftenen. En intens oplevelse hvor I kommer helt, helt tæt på de vilde dyr. Få et sus i maven når vi står ansigt til ansigt med 200 kg. tiger eller klør et 2 tons næsehorn bag ørerne! I Europas største girafstald er der en helt særlig stemning når vi betragter de smukke giraffer - og de betragter os. Hos lemurerne er der til gengæld fuld fart på - det er umuligt ikke at blive i godt humør her!

Undervejs på turen får I et væld af sjove historier og mulighed for at få svar på alle jeres spørgsmål.
 

Efter rundvisningen kører vi til Landsbyen Våbensted, hvor der vil blive serveret en god gang aftensmad, bestående af "kalvesteg stegt som vildt" inkl. 1 øl, vand eller 1 glas vin samt efterfølgende "abemad" med råcreme til dessert.

 

Efter aftensmaden kører vi retur med afsætning på de respektive steder. 

​Opsamlingsrute

Afrejse

  • 16:00   Nr. Alslev station
  • 16:20   Cementen, Nykøbing F. 
  • 16:45   Sakskøbing station 
  • 17:00   Maribo station 

 

Hjemrejse

  • 20:45   Maribo station
  • 21:00   Sakskøbing station
  • 21:15   Cementen, Nykøbing F.
  • 21:35   Nr. Alslev station 

Fakta


Dato: 

8. juni 2018

Pris pr pers. 

445,-

Prisen er inklusive

  • Guidet rundvisning i Knuthenborg Park
  • Aftensmad samt dessert inkl. 1 øl, vand eller 1 gl. vin
  • Bustransport