Egeskov Slot 1 dags juletur


Efter endt opsamling skal vi en tur med færgen fra Tårs til Spodsbjerg kl.10:15, således at vi kan være på Egeskov kl.11:45. Ved ankomst får man fri på egen hånd til at gå rundt og besøge de mange boder m.m.

Mellem veteranbiler og flyvemaskiner kan julemarkedets gæster gøre en god handel. På Egeskov Julemarked oser det af stemning, når man ved ca. 110 markedsboder opleve alt fra kunsthåndværk og brugskunst til delikatesser og juledekorationer, som giver inspiration til julen og gavekøb. Her er både varer fra kendte varemærker og private kunsthåndværkere, der tilbyder deres unikaprodukter.

Vi  vil opleve Egeskov hyggeligt pyntet inde- og udendørs, så omgivelserne indgyder følelsen af julestemning. Faktisk er der over en kilometer guirlander, der leder vejen gennem de forskellige bygninger.

Det skal være hyggeligt og der skal være plads til et hvil og lidt at spise. Ved ankomst får vi udleveret en voucher som kan ombyttes til 1 gang gløgg og æbleskiver, når man har tid til det. Vi har netop valgt denne løsning, da der er så meget at se på Egeskov, at vi ikke vil styre hvornår man nu har lyst til at sætte sig og få tid til Gløgg og æbleskiver.

Dagen igennem kan man opleve forskellige aktiviteter. Der er selvfølgelig kor med dejlige julesange, man kan møde slotsnisserne Gorm, Thyra og Harald Blålys, ungerne kan lave pandekager over bål hos spejderne og meget mere.

De fleste af Egeskovs udstillinger samt slottet er lukket for vinteren, men der er rig mulighed for at gå en tur i parken samt benytte Legeskoven med legeplads og den store labyrint.

Kl.16:45 har vi afgang mod færgen igen, men inden vi når så langt, gør vi et stop ved Bregninge Kro, hvor der venter os en god gang Flæskesteg med det hele som vor mor lavede den samt en gang Risalamandel til dessert (ekskl. drikkevarer).

Afgang fra Bregninge Kro kl.18:30 så vi kan nå færgen fra Spodsbjerg kl.19:15.

​Opsamlingsrute

Afrejse

  • 07:50 Vordingborg afk. 41
  • 08:10 Nr. Alslev station
  • 08:30 Nykøbing F. v/Cementen
  • 09:00 Sakskøbing station
  • 09:15 Maribo station
  • 09:45 Nakskov v/Krøyers Gård
  • 10:00 Tårs Færgehavn

 

Hjemrejse

  • 20:00 Tårs Færgehavn 
  • 20:15 Nakskov station
  • 20:45 Maribo ved Lysemose
  • 20:55 Sakskøbing ved motorvejsafkørslen
  • 21:15 Nykøbing F. v/Cementen 
  • 21:30 Nr.Alslev Station
  • 21:45 Vordingborg afk 41

Fakta


Dato: 

25. nov 2018

Pris pr pers. 

795,-

Inklusive i prisen:

  • Bustransport
  • Færge
  • Entré til Egeskov
  • Gløgg og Æbleskiver på Egeskov
  • Flæskesteg og Risalamande på Bregninge Kro